XPENG L05 kommer til Europa i 2027. Det blev annonceret ved Paris Night 11. oktober, aftenen før Paris Motor Show, hvor XPENG viste bilen tildækket ved siden af L03 under teksten “L05 landing next year”.

Jeg var selv til stede ved præsentationen på Paris Night. XPENG har endnu ikke oplyst en dato for dansk salgsstart.
Større end L03
L05 er en SUV med fem sæder. De kinesiske typegodkendelser angiver en længde på 4.870 mm og en akselafstand på 2.940 mm. Det gør den 220 mm længere end L03 og giver 90 mm mere mellem akslerne.
XPENG teaser samtidig modellen i Kina under navnet Mona L05. Den kinesiske salgsstart er planlagt til fjerde kvartal 2026.
Danske specifikationer afventer
Der er endnu ingen dansk pris eller variantliste. De kinesiske godkendelser omfatter både en ren elbil og en udgave med rækkeviddeforlænger, men de fastlægger ikke, hvilke drivlinjer Europa får.
På L05-modelsiden finder du de kendte mål, kinesiske batteri- og rækkeviddedata samt de oplysninger, der stadig afventer bekræftelse til Europa.
Billede: XPENG
Kilder