XPENG G9

Stor premium familie-SUV - plads og komfort til hverdag og længere ture.

XPENG G9 (New G9 / MY25) er XPENGs store femsæders el-SUV på en 800 V-platform: tre varianter, Dynaudio-kabinelyd og 2.998 mm akselafstand.

Billeder: XPENG

XPENG G9 i profil i ørkenlandskab

Overblik. Tre varianter fra 499.995 kr (~€67.000) · WLTP 502-585 km · DC 10-80 % ca. 12 minutter ved angivet peak (op til 525 kW på Long Range / Performance) · MY25-listepriser tjekket 19. oktober 2026. Fulde tal felt for felt: Sammenlign specs. Modelårsudstyr: G9 forskelle.

Spring til: Design · Farver · Kabine & tech · Førerassistent · Rækkevidde & opladning · Platform · Varianter & priser · Standardudstyr · Tilgængelighed · Sikkerhed · Q&A · Galleri · Kilder

Design & dimensioner

New G9 er en femsæders SUV med lang akselafstand og 0,272 Cd (WLTP-tal på siden er for 21″ hjul).

  • Længde × bredde × højde 4.891 × 1.937 × 1.680 mm (Performance 1.670 mm højde)
  • Akselafstand 2.998 mm
  • Sæder 5
  • Bagagerum 660 L · op til 1.576 L med bagsæderne nedfældet · frunk 71 L
  • Anhængervægt (bremset) 1.500 kg

Farver

  • Arctic Whiteinkluderet
  • Silver Frost+16.000 kr (~€2.100)
  • Graphite Gray+16.000 kr (~€2.100)
  • Midnight Black+16.000 kr (~€2.100)
  • Kaitoke Green Matte+24.000 kr (~€3.200) · Performance

Interiør: Sort / Mokka / Sadelbrun / Diamantgrå Nappa, alle uden merpris.

AWD Performance fås også som Black Edition: Midnight Black med sorte spejle, sort vinduesindfatning, sort frontgrill og sorte 21″ fælge for i alt 15.840 kr (~€2.100) oven i Performance-prisen.

360° visning

Træk til venstre/højre for at dreje.

XPENG G9 360 graders visning

Træk for at dreje

Kabine & tech

XPENG G9-kabine med dobbeltskærme og førerskærm

Dobbelte 14,96″ skærme - til midten og passageren, med en 10,25″ førerskærm.

Infotainment kører på en Snapdragon 8295. Nappa-sæderne og Dynaudio-anlægget med 22 højttalere hører til Premium Comfort & Sound-pakken, som er standard på MY25.

  • Opvarmede, ventilerede forsæder med massage · trådløs CarPlay & Android Auto
  • Fast panoramaglastag, der isolerer mod varme og kulde (kan ikke åbnes)

Kabine 360°

Træk for at kigge rundt.

Træk for at kigge rundt

Førerassistent

XPILOT ASSIST 2.5 kører på én NVIDIA Orin-X på alle MY25-varianter: 5 millimeterbølge-radarer, 12 ultralydssensorer, 4 surround-kameraer, 7 high-perception-kameraer og et kabinekamera. Funktionerne omfatter adaptiv fartpilot, vognbanecentrering, automatisk vognbaneskift, nødbremsepakken, førerovervågning, parkeringsassistent (EAP 2.0 / AEP / RPA), 360°-kamera og transparent chassis-visning.

Rækkevidde & opladning

Officiel WLTP-rækkevidde: 502 km (RWD Standard Range) · 585 km (RWD Long Range) · 540 km (AWD Performance). Reel rækkevidde afhænger af sæson, fart og hjul - vinter på motorvej bliver lavere end WLTP.

New G9 er en 800 V-bil. DC-peak er 445 kW på Standard Range og 525 kW på Long Range / Performance, med ca. 12 minutter for 10-80 % ved max DC. AC-opladning er 11 kW trefaset.

I Autoblogs WK Snelladen 2026 gik en G9 AWD Performance fra 10-80 % på 11 minutter hos Fastned i Lelystad på 600 kW-standere, luften omkring 30 °C. Peak blev 452 kW mod XPENGs 525 kW på Long Range / Performance; sessionen lå på 381 kW i gennemsnit.

Batteri, forbrug og opladning pr. variant: Sammenlign specs.

Platform

G9 er bygget på XPENGs 800 V SEPA 2.0-arkitektur. V2L er 6 kW ved 230 V på alle MY25-varianter; adapteren sælges separat. Termostyringen er XPENGs X-HP 3.0, ét system der varmer batteri og kabine.

Køreklar vægt er 2.235 kg på Standard Range, 2.315 kg på Long Range og 2.420 kg på Performance inklusive det anhængertræk, der er med i prisen. Uden træk er den 25 kg lavere. SR og Long Range har konventionelt ophæng; AWD Performance har adaptiv luftaffjedring som standard.

Varianter & priser

Udstyr og udstyrsniveauer kan variere fra marked til marked. Hvor intet andet står, gælder oplysningerne de biler, der sælges i Danmark. Om xpeng.guru forklarer, hvad sitet dækker.

Listepriser fra XPENGs danske konfigurator, tjekket 19. oktober 2026. Lakfarver er tilvalg. Premium Comfort & Sound og elektronisk anhængertræk er inkluderet i MY25-listeprisen.

VariantEffektBatteri (brutto)WLTP0-100Fra
RWD Standard Range258 kW (351 hk)79 kWh502 km6,6 s499.995 kr (~€67.000)
RWD Long Range258 kW (351 hk)93,1 kWh585 km6,4 s579.995 kr (~€77.700)
AWD Performance423 kW (575 hk)93,1 kWh540 km4,2 s629.995 kr (~€84.400)

Eurobeløb i parentes er ca.-priser (~7,46 kr/€) og kun til orientering. Åbn op til tre varianter på Sammenlign specs.

Standardudstyr (MY25)

Højdepunkter inkluderet i MY25-listeprisen (ikke fuld konfiguratorliste). Variant- og årgangsforskelle: G9 forskelle · Sammenlign specs.

  • Premium Comfort & Sound (Nappa, Dynaudio, ventilerede / masserende forsæder)
  • Elektronisk svingbart anhængertræk · handsfree bagklap
  • Varmepumpe · opvarmet rat · adaptiv fartpilot
  • Parkeringssensorer · bakkamera · 360°-kamera
  • Trådløs mobilopladning · Apple CarPlay & Android Auto (trådløst)
  • XPILOT ASSIST 2.5 · adaptiv luftaffjedring kun på AWD Performance

Tilgængelighed

New G9 sælges via XPENGs danske website. Siden 12. oktober 2026 kan den større G9L med seks eller syv sæder også bestilles i Danmark, fra 639.995 kr. Det er en selvstændig model, og G9 sælges videre ved siden af. Cirka 3.200 G9 i alle årgange var nyindregistreret i Danmark pr. 27. september 2026, og månedstallene ligger under Registreringer.

Sikkerhed

33,9 m bremselængde - fra 100 til 0 km/t på AWD Performance (XPENGs tal).

  • 14 avancerede sikkerhedssystemer arbejder i realtid (XPENG-tal).
  • Stål- og aluminiumskarrosseri med 16 trykzoner og 32.000 Nm/deg vridningsstivhed.
  • Batteriet ligger bag tre uafhængige lag mod stød, brand og varme.
  • Euro NCAP: fem stjerner i 2023. Efter faceliftet gennemgik Euro NCAP bilen igen i august 2025 og beholdt vurderingen.
  • Euro NCAP Assisted Driving: XPILOT ASSIST fik vurderingen Good i 2025-testen, offentliggjort i juni 2025. Euro NCAP oplyser ikke, hvilken årgang der blev testet.

Q&A

MY25-listeprisen indeholder Premium Comfort & Sound-pakken og det elektronisk svingbare anhængertræk - begge tilvalg på tidligere modelår - og bagklappen er handsfree. Alle varianter har 21″ multi-spoke-alufælge som standard; Black Edition på AWD Performance har sine egne 21″ fælge. Udstyr variant for variant og årgang for årgang: G9 forskelle.

RWD Long Range er normeret til 585 km WLTP mod 502 km på Standard Range. AWD Performance bruger samme batteri på 93,1 kWh og er normeret til 540 km; WLTP-forbrug er 20,1 kWh/100 km mod 18,6 på Long Range.

Ikke altid. XPENG opgiver 10-80 % på cirka 12 minutter under optimale forhold, med op til 445 kW på Standard Range og 525 kW på Long Range og Performance. Giver standeren mindre, eller er forholdene ikke optimale, tager det længere tid. Hos Fastned i Lelystad, hvor standerne giver op til 600 kW, målte Autoblog 11 minutter på en AWD Performance med 452 kW i top.

1.500 kg med bremse. Det elektronisk svingbare anhængertræk er inkluderet i MY25-listeprisen; monteret lægger det cirka 25 kg til køreklar vægt og tager det samme fra nyttelasten.

Visse G9 med anhængertræk er omfattet af en servicekampagne fra 2026. Låsen kan slippe under belastning, især med cykelholder eller bagageboks. XPENG skifter trækket gratis, når de nye dele er klar, og fraråder at bruge det indtil da. Vægtgrænser og tidsplan står i nyheden om servicekampagnen.

Ja, fem stjerner hos Euro NCAP. Hvornår og hvordan står under Sikkerhed.

Uden for Kina kræver VLA 2.0 mindst to Turing-chips. G9 MY25 har én NVIDIA Orin-X på alle varianter. I Kina kører en mindre udgave af modellen, VLA 2.0 Lite, på én Turing-chip. Den blev præsenteret i august 2026 og udrullet fra 22. september, først på G9L Max. En Lite-udgave til biler med to Orin-X-chips er i intern test i Kina. XPENG har ikke annonceret Lite uden for Kina.

Det er i øjeblikket ikke planlagt. XPENG Danmark oplyste i oktober 2026, at det gælder Google Maps og Google Play på modeller lanceret før L03. Ifølge XPENG Danmark kan G9 ikke opfylde kravene i Googles kompatibilitetstest uden ny hardware og en ny godkendelse. Baggrund: XPENG og Google Maps.

Det har XPENG ikke annonceret pr. oktober 2026. I Kina har G9 fået et 2026-facelift med Turing-chips; den europæiske G9 MY25 har én NVIDIA Orin-X. I Europa er det G9L, der har XPENGs Turing-chips, se Tilgængelighed.

MY23 og MY24 bruger Snapdragon 8155 til infotainment. MY25 bruger Snapdragon 8295. Førerassistenten er én NVIDIA Orin-X på alle G9 i den danske webshop. Udstyr årgang for årgang: G9 forskelle.

Med jævne mellemrum, ja. G9-pakkerne i den danske webshop er LFP. En fuld opladning kalibrerer ladestanden. Siden XOS 5.2.5 minder bilen selv om det, når der er gået 14 dage eller 1.000 km, uden at batteriet har været på 100 %.

XPENG opgiver peak-effekten og 10-80 %-tiden, ikke kurven, så den kommer fra tredjeparter. EV Database viser 10-80 %-tiden pr. ladertype, og EVKX tegner selve kurven. Begge er andres målinger og modeller, ikke XPENGs tal, og tallene flytter sig med temperatur og lader. EVKX’ Long Range-side har stadig første generations tal, og deres Standard Range er MY23-bilen, så kun AWD Performance er linket der. EV Database: Standard Range · Long Range · AWD Performance. EVKX ladekurve: AWD Performance.

Nej. Fra XOS 5.9.5 kan du markere en plads tæt på bilen til denne parkering (custom APA). Pladsen gemmes ikke til næste gang.

Nej. G9 har et fast panoramaglastag, som ikke kan åbnes, og intet traditionelt soltag. XPENG Danmark beskriver det som varme- og kuldeisolerende.

XPENG Danmarks loyalitetsprogram er så vidt vides kun aktivt i Danmark. Køber du en ny XPENG privat med en anden ejers henvisningskode, får du en gratis V2L-adapter, som skal afhentes hos forhandleren.

Reklame: Alle XPENG-ejere har en personlig henvisningskode i XPENG-appen, som de kan dele med nye købere. Min er V02A66. Bruger du den ved købet, får jeg et Plugsurfing-gavekort på 4.000 kr., som støtter arbejdet med xpeng.guru.

Begge ejere skal have haft deres bil i mindst 14 dage, før henvisningen kan godkendes. De fulde betingelser står under Støt xpeng.guru.

200 km/t på alle tre varianter ifølge DK-konfiguratoren. Min egen G9 har vist 212 km/t på speedometeret på en tysk motorvej - aflæst på instrumentet, ikke GPS-målt, og et speedometer er bygget til aldrig at vise for lidt.

XPENG lægger manualerne på xpeng.com/dk/user-manual og den internationale xpeng.com/user-manual. I XPENG-appen ligger manualen under fanen Serviceydelser som genvejen Brugermanual, og i bilen er den appen Brugermanual i Appcenteret på centerskærmen, hvor den opdateres sammen med softwaren. Manualarkivet her på xpeng.guru samler G9-manualerne som PDF med dato for, hvornår de er hentet fra XPENG.

G9L 4WD Performance Ultra med syv sæder koster 699.995 kr, 70.000 kr mere end G9 AWD Performance (MY25) til 629.995 kr. Det får du blandt andet for merprisen i G9L:

  • Længere, bredere og højere (+23 / +6 / +12 cm), 10 cm længere akselafstand
  • 6 eller 7 sæder (G9: 5)
  • 110 kWh batteri (G9: 93,1), 553 km WLTP (G9: 540)
  • 22 kW AC-lader, 5-100 % på ca. 6 timer (G9: 11 kW, 10,5 timer)
  • Stikkontakt i kabinen, op til 2,2 kW (G9: kun V2L udenfor med adapter)
  • Baghjulsstyring, vender på 11 m
  • Bedre luftundervogn: to luftkamre, adaptive støddæmpere, tilstand mod køresyge, 70 mm højdejustering
  • Bedre sæder: el-fodstøtte foran og på 2. række, lændestøtte og hukommelse på 2. række, varme på 3. række
  • XOS 6.0 med Google Maps; Google Play annonceret til begyndelsen af 2027 (G9 får ingen af dem)
  • Stemmestyring udefra og i 6 zoner inde i bilen
  • Kabinekamera, der registrerer børn efterladt i bilen
  • AR-HUD med 88-tommers billede (G9: intet HUD)
  • 2 × Turing-chips (G9: 1 × NVIDIA Orin-X)
  • Klar til NGP og VLA 2.0, ventet i Europa fra 2027 efter godkendelse (G9: XPILOT 2.5)
  • 21,4″ loftskærm til 2. række
  • Køleskab i midterkonsollen
  • Panoramatag med elektrisk solgardin
  • Tilbehørsbeslag med strøm ved instrumentbordet og bag forsæderne
  • UWB-nøgle og Apple Wallet
  • Trækker 2.000 kg (G9: 1.500 kg)
  • Premium Pakke (68.900 kr, med i sekspersonersudgaven): 16-punkts massage og AI-tilpassede forsæder, zero-gravity-passagersæde, elektriske døre, belyste el-trinbræt, el-solgardiner på 2. række

Listen er ikke fuldstændig; hele udstyret står under Udstyr: standard og Premium Pakke. G9 vinder på det, der følger af mindre og lettere: 0-100 km/t på 4,2 s mod 4,9 s, et forbrug på 20,1 mod 22,5 kWh/100 km, 660 l bagagerum mod 259 l bag tredje række og 405 kg mindre vægt. Tallene er XPENG Danmarks fra konfiguratoren.

XPENG binder bilen til din konto, enten på et lokalt XPENG-værksted eller via XPENGs kundecenter. Du skal oplyse fulde navn, adresse, telefonnummer og e-mail, bilens stelnummer og registreringsnummer, og vise eller sende et billede af registreringsattesten og af dit kørekort. Telefonnummer og e-mail skal være dem, du oprettede din konto i appen med.

Er bilen importeret uden om XPENG Danmark, kan kun kundecentret binde den, og det koster 2.500 kr. inkl. moms. Regn det med i prisen, når du køber en importeret XPENG. Betaler et firma, skal XPENG have firmaets skriftlige accept med navn, CVR-nummer, e-mail, telefonnummer og adresse.

Skal bilen fjernes fra en konto, klares det også på værkstedet eller hos kundecentret. Reglerne står i appens FAQ under App-binding / unbinding.

Eksteriør

XPENG G9 skråt forfra i skumring med bjerge bagved
XPENG G9 bagfra i skumring med den gennemgående baglygte tændt
XPENG G9 i profil på en mark under snedækkede bjerge
XPENG G9 i fart på grusvej med bjerge bagved
XPENG G9 skråt forfra på en bygade
XPENG G9 på motorvej med en by i baggrunden

Livsstil

XPENG G9 forfra med XBOT-lyssignaturen, mand med kaffe i forgrunden
XPENG G9 holder ved et hus med hjemmelader
XPENG G9 set gennem en glasfacade fra en pejs indenfor
XPENG G9 med handsfree bagklap

Kabine

For- og bagsæder - 10-punkts massage · justerbar opvarmning og ventilation · 12-vejs eljustering foran.

XPENG G9-kabine i cognacfarvet indtræk med de to skærme

Teknik og sikkerhed

XPENG G9 5C-batteri og undervogn vist som gennemskåret render
XPENG G9-batteriets tre beskyttelseslag vist adskilt
XPENG G9-karrosseri i stål og aluminium uden klædning
Visualisering af XPENG G9's sensordækning hele vejen rundt

Kilder

Vis 12 kilderSkjul kilder
  • XPENGs danske konfigurator - danske listepriser, nøglespecifikationer per variant, køreklar vægt og standardudstyret på denne side. Optaget 19. juli 2026 og tjekket igen 16. august, 8. oktober og 19. oktober 2026: listepriserne var uændrede. Kabine-360 (fire Nappa-farver, forreste kamera) hentet fra samme konfigurator 19. august 2026.
  • Varianttabellen og felterne bag den ligger i Sammenlign specs, som har MY25-snapshots for alle tre varianter i den danske webshop.
  • Udstyrsforskelle mellem årgangene (MY23 / MY24 / MY25) kommer fra G9 forskelle.
  • XPENG Danmarks side om G9 - bremselængden på AWD Performance, de 14 sikkerhedssystemer, karrosseriet, batteriets beskyttelseslag og panoramaglastaget.
  • Euro NCAP - XPENG G9: fem stjerner, offentliggjort 6. december 2023 og beholdt ved faceliftgennemgangen 28. august 2025.
  • Euro NCAP Assisted Driving 2025 - XPENG G9: XPILOT ASSIST vurderet Good, juni 2025.
  • XPENG Danmark om G9L, 12. oktober 2026 - danske bestillinger, priser og Google Maps i bilen.
  • Autoblog, WK Snelladen 2026 - 10-80 %-måling hos Fastned i Lelystad, hvor standerne giver op til 600 kW.
  • VLA 2.0 på det internationale marked (mindst to Turing-chips): XPENG, august 2026. VLA 2.0 Lite i Kina og testen på to Orin-X-chips: XPENG, september 2026. Google Maps på L03: XPENG, juli 2026. Google Maps og Google Play på modeller lanceret før L03: XPENG Danmark til xpeng.guru, oktober 2026.
  • Kriterium for LFP-påmindelse om fuld opladning (14 dage eller 1.000 km uden fuld opladning): XPENG, XOS 5.2.5.
  • Danske indregistreringstal kommer fra Motorregister-udtrækket 27. september 2026 - se Registreringer.
  • Priserne er danske listepriser inklusive moms i kroner; eurobeløb er omregnet til ~7,46 kr/€ og er ikke et tilbud. Rækkevidde er WLTP kombineret.
Ændringer på denne side (15)

Alle ændringer på sitet